Vær med til at skabe liv Elmely
Hvis du kan se dig selv i Visionen for Elmely og mærker lysten til at støtte et holistisk fællesskab i bevægelse, er der mange måder at engagere sig på.
Livet i huset skabes nemlig ikke af én person eller én idé, men af de mange hænder, perspektiver og bidrag, der mødes her.
Udover mulighederne for at leje et behandlerrum, en kontorplads eller den store sal, er der flere andre måder, som du kan være med til at skabe livet i Elmely på.

Meld dig ind i foreningen
Hvis du har lyst til at støtte op om Elmely mere konkret, kan du melde dig ind i den forening, der er etableret omkring Elmely.
Kontingentet udgør 500 kr. om året, og udover at du via betaling af kontingent er med til at sikre, at visionen om at have et holistisk hus i Nordjylland kan holdes i live, giver dit medlemskab dig også en række virkelig fine fordele:
▪ Adgang til særlige arrangementer kun for medlemmer.
▪ Gode rabatter på aktiviteter arrangeret af foreningen.
▪ Særlige medlemspriser til events med eksterne arrangører.
▪ Mulighed for at tilbyde faste hold/kurser i huset.
▪ Mulighed for at stille op til bestyrelsen og være med til at sætte retningen for Elmely - Holistisk Hus.
Støt med en donation
Når du støtter Elmely, støtter du ikke kun et fysisk hus – du sikrer, at vi fortsat kan have et sted, hvor mennesker kan komme hjem til sig selv, til fællesskabet og til noget større.
Især her i opstartsfasen er enhver økonomisk håndsrækning helt afgørende. Dit bidrag går direkte til at sikre husets fundament, betale huslejen og skabe de projekter og aktiviteter, der er til gavn for menneskers trivsel og udvikling i lokalområdet.
Ved at give en donation er du med til at holde lyset tændt i Elmely, så huset kan blive ved med at give liv, kærlighed og hjerterum videre.
Private kan støtte direkte med et valgfrit beløb til MobilePay-boxen 8212BV. Virksomheder kan få en faktura på et sponsorat, som kan trækkes fuldt ud fra.

Kom med på frivilligholdet
Nu, hvor dørene til Elmely er åbnet, og huset summer af liv, er der stadig brug for gode hænder og varme hjerter. Elmely er drevet af fællesskabet, og som frivillig er du med til at holde liv i huset og skabe trygge, smukke rammer for vores lejere og gæster.
Uanset, om du har lyst til at tage fat med praktiske opgaver, eller du brænder for det organisatoriske arbejde bag kulisserne, er der plads til dig. Som frivillig i Elmely bliver du en del af et varmt fællesskab, der tror på - og allerede i skabelsen af Elmely har oplevet - at mennesker, der brænder for noget sammen kan skabe næsten magiske muligheder.

Praktisk hjælp og hjerterum
Er du typen, der godt kan lide at bruge hænderne og se synlige resultater? Husets fysiske rammer kræver kærlighed og pasning i hverdagen, og vi kan altid bruge en ekstra hånd til:
▪ Rengøring og hygge: At sørge for, at huset altid fremstår rent, indbydende og rart at træde ind i for både lejere og gæster.
▪ "Pedel"-opgaver: Småreparationer, praktisk vedligeholdelse, samling af møbler eller andre praktiske ad hoc-opgaver, der dukker op i et levende hus.
▪ Klargøring ved events: At hjælpe med at sætte stole op, gøre klar i køkkenet eller rydde op efter større arrangementer i salen.
▪ Salg af mad og drikke til events: Nogle gange er der mulighed for, at foreningen kan tjene lidt ekstra til events, hvor vi enten selv er arrangør, eller hvor en ekstern arrangør ønsker det, og her kan hjælpen både bestå i selve salget, men også i indkøb og fremstilling.
Administrativt arbejde og udvikling
Brænder du for struktur, formidling og strategisk tænkning? Bag selve husets drift ligger en stor og spændende administrativ opgave. I vores arbejdsgruppe kan du gøre en kæmpe forskel ved at hjælpe med:
▪ Fonde og sponsorater: At spotte relevante puljer, skrive fondsansøgninger og etablere aftaler med sponsorer, så vi kan udvikle Elmely endnu mere.
▪ Synlighed og udbredelse: At sprede kendskabet til Elmely, så endnu flere i lokalområdet opdager vores holistiske fællesskab.
▪ Ambassadør for husets lejemål: At være med til at række ud efter og tiltrække nye behandlere til behandlerrummene, lejere til kontorfællesskabet og undervisere/arrangører, der kan fylde den store sal med spændende aktiviteter.

